Kasserens rolle

Foreningsmøder - foredrag - foreningsservice - rejser- arrangementer - messer - udstillinger - QR pets - Pet card 


Pet-group.IvS CVR 37622311

Foreningens økonomi er en nøgleopgave for enhver bestyrelse. man vælger en kassere til fører kassebog og holde styr på foreningens midler - som udgangspunkt er foreningens kasse afgørende for om foreningen har en eksistens - der skal være styr på budgetter og indtægt og udgifter en negativ kapital kaldet insolvens er lig med foreningens opløsning.



Kassererens ansvar og opgaver:


En kasserer kan enten vælges på generalforsamlingen eller vælges ud fra en bestyrelse, fælles for dette er dog at ansvar og pligter er de samme.

Kassereren har det daglige ansvar for foreningens økonomi. Det vil sige at kassereren skal:


1. Varetage daglig bogføring.

Det skal ske efter bogføringslovens bestemmelser. Det betyder eksempelvis, at kassebogen

skal afstemmes mindst én gang pr. måned. Regnskabet skal give et korrekt billede af

foreningens økonomi.

Husk at alt regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år efter regnskabsåret.


2. Have råderet over foreningens konti.

Kassereren skal have fuldmagtstilladelse fra den øvrige bestyrelse. Det betyder, at det er

kassereren, der er ansvarlig for indbetalinger og udbetalinger fra foreningens konti. Det er

vigtigt, at foreningen har sine egne konti, der ikke bliver blandet sammen med kassererens

private konti og økonomi. Blanket til fuldmagtstilladelse kan fås i foreningens pengeinstitut og

skrives normalt under af hele bestyrelsen. Tilladelsen skal kun ændres når foreningen skifter

kasserer. Ved større udbetalinger bør bestyrelsen overveje, om der skal være to underskrifter.

I de fleste tilfælde også formandens.


3. Overskue de økonomiske konsekvenser.

Kassereren bør udarbejde et budget. Især hvis bestyrelsen ønsker at holde et større

arrangement. Budgettet skal indeholde en beregning af ”worst case” - altså hvor stort et

underskud foreningens økonomi i værste fald kan bære. Kassereren har pligt til ikke at

udbetale penge, der ikke er budgetlagt.


4. Orientere bestyrelsen om den økonomiske situation.

Ved hvert bestyrelsesmøde bør kassereren orientere om foreningens økonomiske situation på

det pågældende tidspunkt: Antal medlemmer, kontantbeholdning, indestående i bank og så

videre. Dette skal føres til referat.


5. Udarbejde årsregnskab og fremlægge det.

Årsregnskabet bør forelægges bestyrelsen i god tid inden generalforsamlingen. Bestyrelsen

skal ikke godkende regnskabet, men kende resultatet. Det er kassererens ansvar, at

regnskabet er revideret af de folkevalgte revisorer inden generalforsamlingen.

På generalforsamlingen gennemgås resultat og status for medlemmerne. Hvis der er store

afvigelser - i forhold til et budget eller tidligere regnskaber - bør disse forklares. Regnskabet er

offentligt tilgængeligt, og medlemmerne skal derfor have mulighed for at få en kopi.

Kassereren er personlig ansvarlig for regnskabet, indtil det er revideret og godkendt af revisor

og generalforsamling.

Som nævnt tidligere skal regnskabet give et korrekt billede af foreningens økonomi. Det

betyder, at alle økonomiske forhold i foreningen skal belyses i regnskabet. Regnskabet skal

derfor indeholde en oversigt over indtægter, udgifter, aktiver og passiver.

Det er en fordel, at bruge de samme hovedkonti og opstillingsform hvert år. Det giver den

bedste mulighed for, at sammenligne årene med hinanden.


6. Revision af regnskabet

Der er tre former for revision af en forenings regnskab: a) den folkevalgte revision, b) den

kritiske revision og c) den eksterne revision.


A. Den folkevalgte revision kontrollerer at bogføringen er foretaget korrekt og at

beholdningerne er til stede. Det vil sige, at bilagskontrollanterne skal have adgang til alle bilag,

kassebog, kasse samt oversigt over indestående i pengeinstitutter, værdipapirer mv. Som

ordet siger foretages denne revision af bilagskontrollanter, der er valgt på foreningens

generalforsamling. Når revisorerne har godkendt regnskabet, skal de skrive det under. Har de

bemærkninger til regnskabet, skal disse skrives i forbindelse med underskriften.

Generalforsamlingen bør sikre sig, at de valgte bilagskontrollanter har et minimum af økonomisk indsigt.

Kassereren bør sørge for, at bilagskontrollanterne har mulighed for at revidere regnskabet i god tid

inden generalforsamlingen.


B. Den kritiske revision er generalforsamlingens ansvar. Generalforsamlingen kontrollerer, at

foreningens midler bruges efter de retningslinjer, generalforsamling og bestyrelse har

vedtaget. Hvis ikke generalforsamlingen finder, at dette er sket, bør man forlange en

fyldestgørende forklaring.


C. Den eksterne revision foretages af en uvildig og godkendt revisor der

kontrollerer at de bruges korrekt. Det vil sige, at man gennemgår post for post de posteringer og dispositioner som er foretaget under hensyn til foreningen solvens og øvrige indtægter.

Afvigelser heraf er kasserens fulde ansvar og det er derfor kasseren der redegør for de evt. divergenser der forefindes.  Er der disponeret mod foreningens formål og eller solvens kan bestyrelsen tages til ansvar for evt. underskud eller fejldisponerede midler, populært sagt er det kasserens og hernæst bestyrelsen som bære ansvaret for den samlede økonomi , og som vi plejer at tolke det - bør man udvise samme omhu som hvis det er ens eget regnskab-  et af de områder som der set flest søgsmål (stævninger) er netop på de økonomiske fundamenter – da dette kan rejses af alle medlemmer, ofte med en ikke juridisk begrundelse så er kasserer funktionen nok den som man skal vælge med mest omhu.

Hvis en forening fremstår insolvent og der ikke i budgetter er behørig hensyn vil en forening kunne afvikles uden regres’.


7. Fremlægge budget på generalforsamlingen

Bestyrelsen bør med kassererens hjælp fremlægge et budget for det kommende år på

generalforsamlingen. Det er især vigtigt, hvis man planlægger arrangementer, der er store i

forhold til foreningens økonomi. Som led i planlægningen af større arrangementer, skal

bestyrelsen have tænkt over konsekvenserne. For eksempel: Kan foreningen dække et

eventuelt underskud?

Budgettet bør fremlægges generalforsamlingen til orientering - ikke godkendelse - da det låser

bestyrelsen helt fast i det kommende år. Hvis generalforsamlingen har godkendt budgettet skal

der principielt indkaldes til ny generalforsamling, hvis der skal ske ændringer i budgettet - også

mellem de enkelte poster. Det er naturligvis en uholdbar situation for bestyrelsen.

Det er selvfølgelig en del af orienteringen, at generalforsamlingen kan komme med råd og

vejledning til budgettet.


8. Opkræve kontingent og ajourføre medlemslister.

Denne funktion varetages ofte af en udpeget person Hvis det ikke er tilfældet ligger her en vigtig

arbejdsindsats for kassereren.

Et medlemskab dækker kalenderåret.

Medlemslisten skal indeholde: Medlemsnummer, navn, adresse, kommune, fødselsdato og

erklæring om aktivt medlemskab eller støttemedlem/passivt medlem.


9. Planlægge overdragelse til den næste kasserer.

Det er meget vigtigt, at en ny kasserer sættes grundigt ind i foreningens økonomi, når

vedkommende tager over. Det er erfaringen, at det sker alt for sjældent, hvilket giver en masse

frustrationer i både bestyrelsen, men især hos den nye kasserer. Man er ikke gået af som

kasserer, før alt materiale er overdraget i ordentlig stand til den nye kasserer. Ordentlig stand

betyder, at alle bilag skal sidde i en mappe, kassebogen skal være afstemt, konti og kasse

afstemt og optalt.

Den gamle og den nye kasserer bør lave mindst en måneds kasseregistreringer sammen. På

den måde får den nye kasserer set de problemstillinger, der kan være og bliver sat ind i

kassebogen eller kasseregistreringsprogrammet.

Det gamle regnskabsmateriale (altså de 5 seneste års regnskaber) skal ligeledes overdrages

til den nye kasserer.


Bestyrelsen bør have nogle retningslinjer for overdragelsen. Dermed kan man undgå en

masse problemer for den nye og gamle kasserer, men også for foreningen. Retningslinjerne

kan for eksempel være en del af bestyrelsens forretningsorden.


Formålet for foreningen er at fremme dyrevelfærd i Danmark.


Dette gennem afholdelse af foredrag, møder og lign. samt udstillinger og messer i Danmark,

Pet-group driver desuden også QR-Pets online dyrevelfærd, hvor vi tilbyder dyrehandlere, grossister, eksportører, importører og privat brugere pasningsvejledninger, samt andet relavant materiale for håndtering af kæle og hobbydyr.

Mere en 1675 forskellige planter, hobby og kæledyr er fotograferet og beskrevet